Symantec.com > Om Symantec > Virksomhedsprofil > Fortrolighedspolitik > Samlet fortrolighedspolitik
UDSKRIV DENNE SIDE
 

Den fulde erklæringen om fortrolighed

Beskyttelse af dine personlige oplysninger
Sidst opdateret: 15. november 2011

[Opdateret] Den 15. november 2011 udskiftede vi afsnit 3.2 Cookies

[Opdatering] Den 20. september 2011 opdaterede vi vores erklæring om fortrolighed med følgende ændringer:

  1. Titel er ændret fra Samlet fortrolighedspolitik til Erklæring om fortrolighed
  2. Henvisning til GAPP i afsnit 2.2 er fjernet
  3. Klarere beskrivelser af praksis i afsnit 3.2 (Cookies) og 3.1 (opdatering af underafsnit om Køb, Registrering af produkt eller Abonner på et produkt eller en tjeneste eller Oprettelse af konto; tilføjet underafsnit om Marketingkommunikation). Afsnit 3.2 forklarer desuden associerede tredjeparters brug af cookies.

Denne erklæring beskriver de typer af oplysninger, vi indsamler via Symantecs websteder, som beskrevet nedenfor, hvordan vi kan bruge oplysningerne, og hvem vi kan dele dem med. Vores erklæring om fortrolighed beskriver også de foranstaltninger, vi tager for at beskytte sikkerheden i forhold til oplysningerne. Vi fortæller dig også, hvordan du kan kontakte os for at opdatere dine oplysninger, fjerne dit navn fra vores udsendelseslister og få svar på spørgsmål, du måtte have om Symantec praksis vedr. fortrolighed.

TRUSTe: Klik for at bekræfte

Symantec har fået tildelt TRUSTe's Privacy Seal, der angiver, at denne erklæring om fortrolighed og praksis er gennemgået af TRUSTe med henblik på overensstemmelse med TRUSTe's programkrav herunder gennemsigtighed, ansvarlighed og valg vedrørende indsamling og brug af dine personlige oplysninger. TRUSTe certificerer webstederne www.symantec.com i Nordamerika, www.symanteccloud.com og Nortons domæner. TRUSTe-programmet omfatter ikke oplysninger, der kan indsamles via software, der kan downloades. TRUSTe's mission som en uafhængig tredjepart er at styrke onlinetillid blandt forbrugere og virksomheder verden over ved hjælp af sit førende mærke for tillid til fortrolighed og innovative tillidsløsninger. Du kan kontakte Symantec direkte ved hjælp af en af de muligheder for kommunikation, der er angivet i slutningen af denne erklæring. Hvis du ikke er tilfreds med det svar, du får, kan du henvende dig til TRUSTe her.

Ved at vise TRUSTe "Trustmark" fortæller vi dig:

  • Hvilke personlige oplysninger, der bliver indsamlet, lagret, sporet eller brugt
  • Hvem disse oplysninger kan blive udvekslet med
  • Hvordan du kan rette unøjagtigheder i oplysningerne

Denne erklæring om fortrolighed gælder for alle websteder, Symantec ejer, og hvor Symantecs eller Nortons logo er vist, med undtagelse af de websteder, der er henvist til i afsnit 1.2 nedenfor, og websteder, der hostes af tredjepart, som har fået tilladelse til at vise Symantecs navn og/eller logo.

1.0 Opbygning og tilhørende dokumenter til erklæring om fortrolighed

1.2 Tilhørende dokumenter

Der findes tilhørende dokumenter, der supplerer denne erklæring om fortrolighed. Bemærk, at dette dokument er det gældende i tilfælde af uoverensstemmelser:

  • Erklæring med fakta om fortrolighed: Dette er et kort og mindre kompliceret sammendrag af vores praksis i forbindelse med fortrolighed. I tilfælde af manglende overensstemmelse er det denne Symantec-erklæring om fortrolighed, der gælder.
  • Erklæring om fortrolighed i forbindelse med sociale medier. Dette er en politik vedr. fortrolighed i forbindelse med oplysninger på websteder og tjenester med "brugergenereret indhold", som Symantec fra tid til anden kan tilbyde. Den adresserer de emner, der særligt gør sig gældende på websteder, hvor indholdet ikke skabes af Symantec men af brugere og kunder.
  • Meddelelser om fortrolighed i forbindelse med produkter og tjenester: Meddelelser fra Symantec vedr. den særlige indsamling og brug af personlige oplysninger, der forekommer, når brugere abonnerer på, køber eller bruger vores software eller tjenester og er afhængige af teknologierne og formålet med disse produkter og tjenester. I disse tilfælde gælder den specifikke meddelelse om fortrolighed indsamling, brug, offentliggørelse og tilbageholdelse af personlige oplysninger:
  • Erklæring om fortrolighed vedrørende LiveUpdate: På grunde af den måde, hvorpå LiveUpdate fungerer i forbindelse med indsamling og typen af oplysninger, der indsamles, er det nødvendigt med en speciel erklæring om fortrolighed i forbindelse med LiveUpdate.
  • Erklæring om fortrolighed vedrørende Norton Community Watch: Dette er en politik, der respekterer indsamling af oplysninger via brugeres indsendelse til Norton Community Watch. Den adresserer problemer i forbindelse med indsamling af oplysninger, herunder personligt identificerbare oplysninger.
  • Erklæring om fortrolighed vedrørende Norton Online Family: Dette er en politik vedr. indsamling og brug af personlige oplysninger i forbindelse med OnlineFamily.Norton-tjenester.

2.0 Symantecs fortrolighedpolitik

Symantec har en global politik, der udgør grundlaget for fortrolighed omkring alle personlige oplysninger, der anvendes af Symantec verden over. Denne politik angiver de principper, Symantecs anvender til håndtering af fortrolighed.


Disse politikker har følgende rammer:
  • Den gælder for alle personlige oplysninger, Symantec indsamler elektronisk eller manuelt. Denne politiks krav er suppleret med forretningsspecifikke fortrolighedsprocesser.
  • Politikken gælder for ansatte, mellemledere og ledere i Symantec og dets datterselskaber verden over.

3.1 Indsamling og brug af personlige oplysninger

Du kan vælge at afgive personlige oplysninger via vores websteder. Her er de måder, du kan angive oplysningerne på og de typer af oplysninger, du kan blive bedt om at afgive. Nedenfor orienterer vi om, hvordan vi bruger oplysningerne.

Kontakt os

Hvis du kommunikerer med os via linket "Kontakt os" på vores websted, kan vi bede dig om oplysninger, som for eksempel dit navn, din e-mail-adresse og dit telefonnummer, så vi kan besvare dine spørgsmål og kommentarer. Vi vil også bruge de oplysninger, du giver, til at vurdere kvaliteten af vores produkter.

Forespørgsel om tilbud

Hvis du sender os en tilbudsforespørgsel, beder vi dig bl.a. om at oplyse dit navn, din e-mail-adresse, dit telefonnummer og nærmere oplysninger om det relevante produkt. Vi bruger disse oplysninger til udarbejde og sende et tilbud til dig. Du kan også vælge at give os yderligere kommentarer og forespørgsler via vores bokse med fri tekst.

Køb, registrering af produkt, abonnement på et produkt eller en tjeneste eller oprettelse af konto

Hvis du afgiver en bestilling i vores onlineshop, vil du blive bedt om at oplyse de nødvendige oplysninger for at gennemføre købet - såsom dit navn, din adresse og dine kreditkortoplysninger - og for at du kan købe og downloade produkter, få adgang til tjenester og teknisk support eller på anden vis bruge produkter og tjenester, du har valgt, samt tekniske data vedr. din computer eller trafikoplysninger vedr. din internetforbindelse. Du kan desuden blive bedt om at oprette en konto hos os for at kunne få software, få ret til at opgradere og opdatere, konfigurere produkter og tjenester samt få adgang til rapporter og oplysninger om ydeevnen af sådanne produkter og tjenester m.v. Det kan kræve, at du giver relevante oplysninger til os, som for eksempel e-mail-adresse, fysiske adresser, IM-adresser og IP-adresser. Behandlingen og overførslen af data er begrænset til de følgende formål: Levering af din(e) bestilling(er)/kontrakt(er), forlængelser/levering af opdateringer/serviceabonnementer eller licenser, registrering af produkt/tjeneste, aktivering og konfiguration, behandling af ønske om ændringer, som du fra tid til anden kan have bedt om, kunde- og teknisk support, som du fra tid til anden måtte have brug for, behandling af licensfornyelser, som du fra tid til anden måtte have brug for, automatisk behandling af licensfornyelser, hvis du vælger automatisk fornyelse af abonnementet på din licens samt intern kontrol (compliance) og forhindring af svindel.

Anmodning om teknisk support

Hvis du skal have teknisk assistance via internettet, vil vi bede om de oplysninger, der er nødvendige for, at vi kan udføre transaktionen - f.eks. navn og adresse, information om din computers hardware og software og omstændighederne vedr. dit problem. Hvis det er nødvendigt for at muliggøre support, vil vi desuden måske bede om din tilladelse til at køre en interaktiv session, hvor en tekniker fra Symantec overtager kontrollen med din computer. Der opbevares ingen oplysninger fra sådan en session ud over oplysninger, der underbygger, at en (eller flere) sådan session(er) fandt sted, Oplysninger vedr. tekniske problemer kan opbevares med henblik på at yde dig fortsat support. Generelt kan oplysninger og viden, der er opnået i forbindelse med den type support, omend ikke relateret til dig personligt, blive stillet til rådighed for tekniske og produktspecialister med henblik på at forbedre vores produkter eller for at kunne levere tilsvarende løsninger på tilsvarende problemer, som andre Symantec-kunder er stødt på.

Reklamematerialer

Ud over til de ovenfor beskrevne formål, kan vi også bruge de oplysninger, du giver os, til at forsyne dig med oplysninger om produkter og tjenester, som kan være interessante for dig. Du har ret til at bede os om ikke at benytte dine personlige oplysninger til sådanne markedsføringsformål. Hvis du ikke ønsker, at vi benytter dine oplysninger hertil, kan du udøve din ret til at forhindre det ved at markere/fjerne markeringen (alt efter omstændighederne) i visse afkrydsningsfelter på websider og/eller formularer, hvorfra vi indsamler dine oplysninger. Du kan også til enhver tid udøve denne ret ved at ændre dine kommunikationsindstillinger som beskrevet i afsnit 4.2 nedenfor.

Abonnement på et forum eller netværkssted på internet

Symantec driver fora, websteder og der til hørende oplysningstjenester for bedre at hjælpe sine kunder med at brug sine produkter og tjenester, diskutere tekniske problemer og udveksle erfaringer og viden. For at tillade, at du får adgang til disse oplysningstjenester, for at hjælpe os med at oprette indhold, der er relevant for dig og for at forbedre din oplevelse på vores websted, inkl. hjælpe dig med hurtigt at finde software-, tjeneste- eller produktoplysninger, der er vigtige for dig, indsamler vi oplysninger om dit navn, e-mail-adresse og holder øje med, hvor du foretrækker at finde relevante oplysninger. Vi bruger disse oplysninger til at forbedre vores produkter og tjenester. Du skal være opmærksom på, at enhver oplysning, du offentliggør i offentlige fora, kan læses, indsamles og anvendes af andre med adgang hertil. Hvis du ønsker at få fjernet dine personlige oplysninger fra et forum, skal du kontakte os på privacy@symantec.com. I visse tilfælde kan vi muligvis ikke fjerne dine personlige oplysninger. Hvis det er tilfældet, vil vi fortælle, at vi ikke kan gøre det og hvorfor.

Abonner på et nyhedsbrev, modtag produkt- eller tekniske opdateringer

Muligvis ønsker du at modtage oplysninger om varsling af virus, produktopgradering, nye produkter, tjenester, nyhedsbreve, orienterende e-mails og forskning i fremtidige produktidéer eller forbedringer. I det tilfælde vil du blive bedt om at oplyse dit navn og din e-mail-adresse. Hvis der er formål ud over at sende dig sådanne oplysninger, vil du blive orienteret om disse formål, når du bliver bedt om at afgive sådanne kontaktoplysninger.

Transaktions-e-mails

Vi kan fra tid til anden sende dig transaktions-e-mails i form af ordrebekræftelser og oplysninger om problemer i forbindelse med tjenester. Da disse e-mails ikke er reklameorienteret af natur, kan du ikke opsige abonnement på disse transaktions-e-mails.

Deltag i en konkurrence, modtag oplysninger om produkt eller tjeneste, tilbud eller kampagner

For at stille konkurrencer, kampagner eller specialtilbud, der kan være af interesse for dig, til rådighed for dig kan du blive bedt om at oplyse dit navn, din adresse og e-mail-adresse samt bekræfte, at du har nået dit lands myndighedsalder. Du vil måske blive bedt om yderligere oplysninger for bedre at forstå dig og din virksomheds behov, erfaringer, holdninger samt dine erfaringer eller feedback for at kvalificere dig til sådanne konkurrencer eller kampagner. Vi vil også bruge dine personlige oplysninger til at tildele dig priser, hvis det er relevant. Hvis der er formål ud over at sende dig sådanne oplysninger, vil du blive orienteret om disse formål, når du bliver bedt om at afgive sådanne kontaktoplysninger.

Anmodning om din mening, feedback eller testsoftware

For at hjælpe os med at skabe bedre produkter og tjenester, der lever op til dine behov, kan vi bede om din holdning og feedback vedr. vores software og tjenester. Du kan blive bedt om at oplyse din e-mail-adresse samt dit navn, din postadresse, stilling og navnet på din virksomhed, hvis du ikke allerede har gjort det, samt dine meninger og din feedback.

Ledige stillinger

Du kan indsende dit cv og andre oplysninger online for at søge et job hos Symantec. De oplysninger, du afgiver i forbindelse med jobansøgning, vil blive opbevaret i en database, der administreres af en tredjepart-serviceleverandør, vi har bedt om at hjælpe os med at udføre rekrutteringsrelaterede aktiviteter. Vores serviceleverandør er godkendt til udelukkende at bruge oplysningerne i forbindelse med hosting, administration og vedligeholdelse af vores cv-database. Vi bruger de oplysninger, du har indsendt, til at vurdere din interesse i ansættelse og til at kontakte dig vedr. en eventuel ansættelse i virksomheden.

Henvis til en ven

Hvis du vælger at bruge vores henvisningsservice til at fortælle en ven om vores websted, vil vi bede om din vens navn og vedkommendes e-mail-adresse. Vi sender automatisk én gang en e-mail til din ven og inviterer ham eller hende til at besøge webstedet. Symantec opbevarer ikke din vens navn eller e-mail-adresse, når vi én gang har sendt en e-mail. Bemærk, at dette ikke er til rådighed i lande, hvor denne henvisningsmetode er forbudt, som f.eks. i EU.


Du træffer selv beslutning om, hvorvidt du vil fortsætte med en aktivitet, der kræver personlige oplysninger. Hvis du ikke ønsker at afgive de oplysninger, vi beder om, vil du muligvis ikke kunne gennemføre transaktionen eller funktionen på webstedet, hvis oplysningerne er afgørende for at gennemføre transaktionen eller funktionen.

3.2 Cookies

Om cookies


Cookies er små tekstfiler, som websteder, du besøger, eller e-mails, du åbner, lægger på din computer. De er meget udbredt og bruges til at få websteder til at fungere eller til at fungere bedre, samtidig med at de leverer virksomheds- og marketingoplysninger til webstedets ejere. Cookies gør det også muligt for et websted at skræddersy de oplysninger, du får, baseret på dine browserpræferencer, som f.eks. sprog eller land. Hvis du ønsker mere detaljerede oplysninger om cookies, skal du besøge www.allaboutcookies.org.


Symantecs brug af cookies


Symantec kan bruge cookies til at:

  1. Gøre websider mere personlige, når du besøger vores websider, og/eller huske dig, så du lettere kan navigere og få adgang, når du igen går ind på siden.
  2. Give oplysninger om det forrige link, som brugeren har brugt. Dette er en sessionscookie, og den forsvinder, når browseren lukkes.
  3. Sporer dit besøg på vores websteder ved for eksempel at logge IP-adresser og sessionsoplysninger om varigheden af besøget på stedet, samt hvilket operativsystem og browser der anvendes med henblik på administration af webstedet og til at indsamle statistiske oplysninger, som vi bearbejder for at kunne vurdere brugen af vores websteder og til at forbedre dem.
  4. Indsamle og analysere data om din computer, som for eksempel browsertype, skærmopløsning og operativsystem, eller om de Symantec-produkter, der er installeret på din computer, i form af produkt-id og dage tilbage til udløb og din licens-SKU. Disse oplysninger, som ikke identificerer dig personligt, benyttes til at afgøre, hvilket indhold du skal præsenteres for, når du kommer ind på vores sider, og til at give dig tilbud på Symantec-produkter og -tjenester, som sandsynligvis er mest relevante for dig. Disse cookies er permanente, men de oplysninger, cookies indsamler, udløber efter 14 dage, medmindre du i mellemtiden igen besøger vores butik.
  5. Forsyne dig med bannerannoncer, hvis du går ud af vores butik, uden at købe noget. Disse cookies udløber automatisk inden 30 dage.

Hvis du har registreret dit produkt og oprettet en Norton-konto, vil vi sammenholde oplysningerne fra vores cookies med de oplysninger, du har givet om dig selv, eller hvad du har stående på din Norton-konto, eller som vi på anden vis har indsamlet om dig til de formål, der er forklaret i denne erklæring om fortrolighed.


Hvordan du slår cookies fra


Hvis du ikke ønsker, at Symantec implementerer cookies i din browser, kan du indstille din browser til at afvise cookies eller til at give dig besked, når et websted prøver at anbringe en cookie i din browsers software. Hvis du afviser cookies, kan dette påvirke din mulighed for at bruge nogle af produkterne og/eller tjenesterne på vores websteder.


3.3 Webfyr

Symantec bruger eventuelt webfyr - også kendt som single pixel eller clear GIFs - på vores websted med henblik på at analysere trafikmønstre, f.eks. hvor hyppigt specifikke dele af webstedet bliver brugt. De indsamlede data hjælper os med at finde ud af hvilken information, der er mest interessant for vores kunder, og hvilke tilbud, vores kunder helst vil se. Hvis du ikke ønsker at hjælpe Symantec med at forbedre sit websted, kan du fravælge denne webstedsanalyse ved at deaktivere JavaScript på din computer. Hvis du deaktiverer JavaScript, er der nogle af funktionerne på vores websted, som ikke virker.


Symantec bruger eventuelt også webfyr i kampagne-e-mails for at undersøge, om modtageren åbnede og reagerede på meddelelsen. Vi vil måske bruge disse oplysninger om reaktioner på e-mails med henblik på udvikling af fremtidige kampagner. Til disse formål er nogle af vores webfyr knyttet til din e-mail-adresse.


Med undtagelse af den e-mail-adresse, som du tidligere har angivet, kan de oplysninger, som vi indsamler om dig, ikke identificere dig. Hvis du vil ændre dine Norton-fortrolighedsindstillinger, skal du gå ind på her.


Symantec kan også bruge scripts fra tredjepart på vores websted for at optimere effektiviteten af Symantecs reklamer på andre parters websteder. De indsamlede oplysninger er ikke personidentificérbare og er begrænsede til det minimum, der er nødvendigt for at optimere effektiviteten. Symantec har hverken adgang til eller kontrol over tredjeparters sporingsteknologier.

3.4 Flash LSO'er

Tredjeparter, som vi er partnere med, benytter lokalt delte objekter, også kendt som Flash-cookies, til at gemme dine lydindstillinger. 


Flash-cookies adskiller sig fra browsercookies ved omfanget og typen af data, og hvordan de lagres.  Din browsers værktøjer til administration af cookies vil ikke fjerne Flash-cookies.  Hvis du vil se, hvordan man administrerer fortrolighed og lagringsindstillinger for Flash-cookies, skal du klikke her: 
http://www.macromedia.com/support/documentation/da/flashplayer/help/
settings_manager.html#117118

4.1 Tilmelding og annullering

I lande, hvor dit samtykke er nødvendigt i forbindelse med indsamling, før udveksling af dine oplysninger kan finde sted, vil du få mulighed for at tilmelde dig, før sådanne oplysninger udveksles og annullere overførslen af dine kontaktoplysninger til en tredjepart.


I andre lande vil vi måske tilbyde dig disse valg på det tidspunkt, hvor du giver os dine oplysninger eller efterfølgende via annulleringsmekanismer.

4.2 Kommunikationsvalg

Hvis du er inde på en af Symantecs webside, der beder om personlige oplysninger, men ikke giver mulighed for valg af kommunikationsform, eller hvis du gerne vil ændre på de præferencer mht. oplysninger, som du tidligere har valgt, skal du bruge en af kommunikationskanalerne nederst i denne erklæring.

4.3 Andre overvejelser om fortrolighed

Husk, at de oplysninger, som du indsender til diskussionsgrupper eller fora, som "Spørg Symantec", vil blive anset for at være offentlige og vil ikke blive betragtet som fortrolige. Der er risiko for på sådanne kommunikationssteder, at oplysningerne kan indsamles og bruges af andre. Vær forsigtig og ansvarlig, når du deltager i sådanne diskussionsgrupper eller fora. For flere oplysninger: Se vores fortrolighedspolitik for sociale medier.

4.4. Opdatering eller ændring af dine personlige oplysninger

Du har ret til at opdatere, rette eller fjerne dine personlige oplysninger. Hvis du mener, at Symantec ikke har dine opdaterede, personlige oplysninger, kan du opdatere dem på din Norton-konto, på din Symaccount eller via en af de andre kommunikationskanaler, der er angivet nederst i denne meddelelse. Hvis vi bliver bedt om det, og i det omfang det er tilladt iht. gældende lov vedr. opbevaring af oplysninger, eller de på anden vis ikke er nødvendige for gyldige, forretningsmæssige formål (såsom gennemførelse af transaktioner), kan du bede om, at vi gør vores bedste for at fjerne sådanne data fra Symantecs arkiver.


Symantec vil besvare spørgsmål om adgang inden 30 dage.

5.1 Overførsel af oplysninger

Da Symantec er en global virksomhed, videregiver vi oplysninger til vores kontorer verden over, fordi oplysningerne bearbejdes i mange forskellige lande. De personlige oplysninger, som du har oplyst os om til de ovenfor beskrevne formål, vil blive overført til servere i USA og kan derfra blive sendt videre til andre lande, hvor Symantec har afdelinger, eller til vores eksterne samarbejdspartnere med henblik på indsamling, overførsel, lagring og behandling af dine oplysninger til de formål, der er angivet ovenfor. I forhold til overførsel fra EU til USA eller andre steder har Symantec indgået aftaler om dataoverførsel som krævet af myndigheder inden for datafortrolighed i europæiske lande, hvorfra sådanne overførsler af personlige oplysninger finder sted.

5.2 Deling af oplysninger

Fra tid til anden, og i lande hvor det er tilladt, vil vi måske give dine oplysninger til Symantec-partnere med henblik på at sende dig oplysninger om tilbud på produkter eller tjenester, som de mener, er vigtige for dig eller din virksomhed. Hvis du foretrækker, at vi ikke giver dine oplysninger til vores forretningspartnere, kan du fortælle os det ved at bruge en af de metoder, der er beskrevet i denne erklæring. Symantec giver en række måder, hvorpå du kan annullere modtagelse af yderligere oplysninger fra os eller at vi giver dine personlige oplysninger til vores partnere ved hjælp af annulleringsmuligheder, der er til rådighed i forbindelse med indsamlingen af oplysningerne, via e-mail-meddelelser eller anden administration af indstillinger, der kan være til rådighed, afhængig af tjeneste eller websted.


Hvis du ikke ønsker fortsat at modtage vores nyhedsbreve eller bulletiner via e-mail, kan du fravælge disse ved at svare på adressen 'annuller abonnement', der står i e-mailen.

5.3 Tredjeparter

Desuden kan Symantec benytte sig af tjenester fra eksterne leverandører til at løse opgaver for os (f.eks. sende produkter, yde teknisk support eller håndtere ordrebehandling).


F.eks. kan du vælge at købe licens online til et antal Symantec-programmer via Electronic Software Delivery (ESD) eller på cd fra en af Symantecs autoriserede onlineforhandlere. Hvis du vælger at købe en softwarelicens via en af Symantecs autoriserede onlineforhandlere, vil dine personlige oplysninger nødvendigvis blive udvekslet mellem Symantecs forhandler (din forhandler) og Symantec (som softwarens producent og licenshaver). For at administrere Symantec-kunders køb og licensfornyelser vil Symantec desuden være nødt til at dele dine personlige oplysninger med en leverandør af faktureringssystemer. Sådanne serviceleverandører vil udelukkende behandle oplysninger om Symantecs kunder på vegne af Symantec. (Disse eksempler er ikke udtømmende og kan ændres fra tid til anden).


Vi kræver, at alle disse samarbejdspartnere behandler vores kunders personlige oplysninger sikkert og fortroligt. Vi har kontraktligt bundet tredjeparter med sådanne restriktioner og kræver, at disse underleverandører tager de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af de data, at de kun anvender personlige oplysninger på vegne af Symantec, og at de ikke udveksler personlige oplysninger med andre eller bruger dine personlige oplysninger til deres egne markedsføringsformål.

5.4 Juridisk offentliggørelse

Du skal være opmærksom på, at Symantec i henhold til gældende lov i nogle tilfælde kan være nødt til at vise dine personlige oplysninger til offentlige myndigheder eller lignende. Ingen personlige oplysninger vil blive vist til nogen myndighed eller offentlig instans undtagen som svar på:
  • En stævning, bemyndigelse eller andre krav, der er udstedt af en lovlig myndighed;
  • En juridisk proces med samme myndighed som en anmodning om oplysninger udstedt af en domstol, hvor Symantec ville overtræde en lokal lov, hvis vi afviste at udlevere sådanne oplysninger, eller at Symantec eller vores medarbejdere og ledere ville kunne gøres ansvarlige for ikke at opfylde juridiske krav, forudsat at der er juridisk grundlag herfor, eller
  • Hvor en sådan offentliggørelse er nødvendig for Symantec for at håndhæve sine juridiske rettigheder som følge af landes love det sted, hvor sådanne oplysninger var indsamlet, og at der er juridisk grundlag for at gøre det.

6.0 Sikkerhed i forbindelse med personlige oplysninger

Vi har taget passende sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med internationale retningslinjer vedr. oplysninger for at beskytte dine personlige oplysninger. Disse foranstaltninger inkluderer vores websteder og internetaktive teknologier, administrative, tekniske, fysiske og proceduremæssige skridt for at beskytte dine data mod misbrug, uautoriseret adgang eller afsløring, tab, ændring eller ødelæggelse. Disse foranstaltninger inkluderer:

Fysiske forholdsregler såsom låste døre og arkivskabe, kontrolleret adgang til vores afdelinger og sikker destruktion af medier, der indeholder personlige oplysninger.


Teknologiske forholdsregler så som brug af Symantec antivirus og software til beskyttelse af endpoints, kryptering og overvågning af vores systemer og datacentre for at sikre overensstemmelse med vores sikkerhedspolitikker, og i særdeleshed overføres kreditkortoplysninger ved hjælp af secure socket layer (SSL)-kryptering.


Virksomhedsmæssige forholdsregler via uddannelses- og informationsprogrammer om sikkerhed og fortrolighed, for at sikre at medarbejdere forstår vigtigheden af og midlerne, hvormed de skal beskytte personlige oplysninger, samt fortrolighedspolitikker og standarder, der bestemmer, hvordan Symantec behandler personlige oplysninger.

7.1 De ikke-personlige oplysninger vi indsamler

Vi indsamler visse overordnede og ikke-personlige oplysninger, når brugere besøger vores websteder. Overordnede og ikke-personlige oplysninger har ingen relation til en enkelt, identificerbar besøgende. De giver os oplysninger om, hvor mange brugere, der besøger vores websteder, og hvilke sider de går ind på. Ved at indsamle disse oplysninger lærer vi, hvordan vi bedst tilpasser vores websteder til vores besøgende.


Vi indsamler denne information enten via "cookieteknologi" eller med “webfyr" som beskrevet ovenfor.

7.4 Trafikken på webstedet

Ved hjælp af vores forskellige sporingsmetoder, der er nævnt ovenfor, og ved hjælp af log-filer kan vi spore domænenavne, IP-adresser og browsertyper for dem, der besøger vores websted. Vi bruger disse oplysninger til at registrere de samlede trafikmønstre på Symantecs websted. Disse oplysninger vil ikke blive koordineret med nogen form for personidentificerbare oplysninger.

8.0 IP-adresser

Symantec indsamler og opbevarer i en begrænset periode sine kunders internetprotokol (IP) adresser til følgende formål:
  • Abonnement og registrering
  • For at yde teknisk support
  • For at få oplysninger om geografisk placering
  • For at sikre vores netværk og systemer

De IP-adresser, Symantec indsamler, er primært data om trafik, der ikke nødvendigvis er personlige oplysninger. Symantec har ikke midlerne til fornuftigt og sikkert at linke en IP-adresse til en identificerbar person. Registrering af et produkt skaber en unik identifikation af computeren, der er forbundet til en IP-adresse på registreringstidspunktet. IP-adresser tildeles imidlertid typisk dynamisk, og de er derfor midlertidige og kan ligge bag oversatte netværksadresser og kan ofte forfalskes (spoofing).


Hvis du vil se LiveUpdates fortrolighedspolitik, skal du gå til http://www.symantec.com/da/dk/about/profile/policies/luprivacy.jsp.

9.0 Links til samarbejdspartnere og websteder, der er brandet som Symantecs

På Symantecs websteder er der et antal links til virksomheder, som vi samarbejder med. Symantec er ikke ansvarlig for vores samarbejdspartneres praksis vedr. fortrolighed. Vi opfordrer dig til at læse deres erklæringer om fortrolighed, da de kan afvige fra vores.


Vi linker også til websteder, der er brandet og vedligeholdes af Symantec og en eller flere af vores forretningspartnere, som indsamler dine oplysninger i overensstemmelse med deres egne politikker og formål.


Vi opfordrer dig til at læse om beskyttelse af personlige oplysninger på alle websteder, der er brandet som Symantecs, og som du linker til, med henblik på at få information om deres retningslinjer for beskyttelse af personlige oplysninger.

10.0 Ændringer i erklæringen

Hvis der sker større ændringer i Symantecs praksis vedr. fortrolighedspolitik, vil en meddelelse herom blive lagt ud på et synligt sted på vores websted. Hvis ændringerne indebærer brugen af oplysninger, der kan henføres til dig, vil meddelelsen indeholde instrukser om, hvordan du kan fravælge en sådan brug.

11.0 Symantecs kontaktoplysninger

Symantec har oprettet en kontor for fortrolighed, der er en del af juridisk afdeling. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende denne erklæring, eller hvis du kunne tænke dig at ændre præferencerne med hensyn til kommunikation, opdatere eller se de personlige oplysninger, vi har om dig, eller trække dit samtykke til indsamling, brug eller offentliggørelse af dine personlige oplysninger tilbage, kan du kontakte os ved at bruge en af mulighederne herunder:
  1. Kundeprofilforum på adressen: https://www-secure.symantec.com/custserv/cgi-bin/cs_privacy_dyn.cgi
  2. Din lokale kundesupport via telefon, e-mail eller brev;
  3. Via Symantecs afdeling for fortrolighed:
    Symantec Corporation - Privacy Program Office
    350 Ellis Street
    PO Box 7011
    Mountain View, CA 94043, USA
    USA
    Telefon: 1 650 527 8000
    E-mail: privacy@symantec.com

12.0 Lokale fortrolighedspolitikker

Forskellige lande, stater og andre administrative enheder kan kræve særlige politikker og vil derfor kun gælde for dig, hvis du bor i en af de retskredse, der er angivet i afsnittene nedenfor.

12.1 Nordamerika

12.1.1 TRUSTe

Symantec har som nævnt ovenfor licens på TRUSTe's fortrolighedsprogram, der kun gælder for Nordamerika.

12.1.2 Californiens fortrolighedspolitik

Fra 1. januar 2005 tillader California Civil Code Section 1798.83, at Symantecs kunder, der er borgere i Californien, kan kræve visse oplysninger vedr. Symantecs offentliggørelse af personlige oplysninger til tredjepart med henblik på direkte marketingformål. For at få disse oplysninger bedes du kontakte os via en af de muligheder, der er angivet ovenfor i afsnit 11.0.

12.2 EU

I forhold til dataoverførsel fra EU til USA eller andre lande uden for EU har Symantec taget sine forholdsregler for at sikre den nødvendige beskyttelse af datatrafikken i henhold til europæiske og nationale love for databeskyttelse. Eksempelvis har Symantec indgået de nødvendige aftaler om dataoverførsel, hvis model er godkendt af Europa-kommissionen, for at yde passende beskyttelse af dataoverførsler mellem Symantecs afdelinger og mellem Symantec og tredjepart placeret uden for EU.

12.2.1 Tyskland

Ved at overføre dine oplysninger til Symantec er du indforstået med, at dit navn, din adresse, dit telefonnummer, din e-mail-adresse, dit momsnummer (valgfrit), dit firmanavn (valgfrit) og dine oplysninger om udvalgte produkter vil blive overført fra vores onlinebutik til producenten og licenshaveren Symantec Corporation (350 Ellis Street, Mountain View, CA 94043, U.S.A.), Symantec Limited (Ballycoolin Business Park, Blanchardstown, Dublin 15, Ireland) (fakturering, forsendelse) og Symantec (Tyskland) GmbH (Wappenhalle, Konrad-Zuse-Platz 2-5, D-81829 München) www.symantec.com
(forbrugerkontakt og support for Tyskland).


Desuden vil dine betalingsoplysninger (inkl. kreditkortnummer, udløbsdato, sikkerhedskode samt bankens navn og adresse) samt ordre-id blive overført til Symantec Corporation i USA og Symantec Limited i Irland samt til Vindicia, Inc. (en virksomhed i Delaware med hovedkontor på adressen 1840 Gateway Drive, Suite 100, San Mateo, Californien 94404, USA). Vindicia leverer hosting og administrerer såvel det automatiske fakturerings- og fornyelsessystem som den bagvedliggende infrastruktur til Symantecs onlinesystem for Symantec Corporation og Symantec Limited.

Kontakt os

Pr. post:
Symantec Corporation -
Fortrolighedspolitik
350 Ellis Street
PO Box 7011
Mountain View, CA 94043
USA

Telefon:
+1 650 527 8000

E-mail:
privacy@symantec.com


Hvis du af en eller anden grund ikke er tilfreds med det svar, Symantec giver dig på dine forespørgsler vedrørende beskyttelsen af dine personlige oplysninger, kan du kontakte TRUSTe.

Ændring af indstillinger

Norton
Til kunder med Norton-produkter.


SymAccount
Til kunder med virksomhedsprodukter.


Generelle marketingtilbud
For at afmelde abonnement på modtagelse af oplysninger om seminarer, webcasts, produktlanceringer og særlige tilbud fra Symantec Corporation.